Laserlys og lovsang får de unge med til gudstjeneste
Med stærke fællesskaber, kristen popmusik og tidssvarende prædikener formår de karismatiske frikirker at tiltrække nye medlemmer. Kirkernes moderne og alsidige tilbud gør dem især attraktive for unge.Tekst og foto: Andreas Nykjær og Frida Fisker
Manden på scenen er præst, men han har hverken præstekjole eller hvid krave på. I stedet bærer han en hvid skjorte og mørke jeans. Han taler om, at man skal stræbe efter at leve som Jesus, men at det er okay at fejle.
”Gud og Jesus elsker os alligevel,” lyder hans stemme ud gennem højtalerne.
Vores egen undersøgelse* af medlemstallene i 108 danske frikirker viser, at 41 procent af frikirkerne har oplevet at få flere medlemmer de seneste 5 år. Men mange frikirker oplever også stagnation eller mister medlemmer.
Vi sendte et spørgeskema ud på mail til alle de frikirker, som vi kunne finde kontaktoplysninger på i de tilgængelige lister (Kirkeministeriet, FrikirkeNet, AU’s søgebase for godkendte trossamfund, kirkesamfunds hjemmesider m.fl.).
108 ud af 247 adspurgte frikirker har besvaret spørgeskemaet – svarende til 44 procent. Undersøgelsen kan ikke siges at være repræsentativ for alle danske frikirker.
Grafik: 4 ud af 10 frikirker oplever vækst i antal medlemmer
Den tendens er i overensstemmelse med Marie Vejrup Nielsens indtryk. Hun er religionsforsker og leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet.
“Mange gamle frikirker stagnerer og oplever problemer i forbindelse med generationsskifte, mens der har været vækst i de nye, karismatiske miljøer,” siger hun.
De karismatiske frikirker har et moderne udtryk med popmusik og en uformel stil. Samtidig tilbyder de stærke fællesskaber. Det tiltrækker især unge mennesker.
Også Citykirken Aarhus, hvor Charlotte er til gudstjeneste i dag, er et eksempel på denne tendens. Kirken startede i 2010 med 300 medlemmer som en sammenlægning af tre aarhusianske frikirker. I dag er den en af landets største frikirker med omkring 500 medlemmer.
Prædiker om hverdagslivet
Charlotte sidder midt i salen, mens de fleste andre unge har samlet sig længere mod højre. De unge udgør en stor del af de omkring 300 mennesker, der er til gudstjeneste i dag.
Citykirkens præst Jürgen Galonska går frem og tilbage på scenen og gestikulerer med hænderne. Han fortæller en joke om sine tyske rødder, som får salen til at bryde ud i latter.
Charlotte føler, at prædikenerne gør Bibelens tekster relevante i hverdagslivet. Det er en af grundene til, at Charlotte og andre unge kommer i frikirken. Hun føler, at folkekirken er for gammeldags.
”Dengang Jesus gik på jorden, brugte han landbrugsmetaforer, så folk kunne forstå ham. På samme måde har vores frikirke et sprog og en indpakning, som folk kan relatere til,” siger hun.
Hun kan godt lide, at præsten har almindeligt tøj på, bruger humor og ikke står på en prædikestol.
Stikprøven er lavet ved at spørge 15 frikirkepræster, om de ville dele vores undersøgelse på frikirkernes facebook-grupper.
Vi fik i alt 193 gyldige svar fra medlemmer af ca. 20 forskellige danske frikirker.
Stikprøven er ikke repræsentativ for alle danske frikirker og deres medlemmer.
Den kristne oplevelse er i centrum
Vores stikprøveundersøgelse** af frikirkernes medlemmer peger på, at de unge tiltrækkes af de karismatiske frikirkers uformelle stil. Det billede kan Marie Vejrup Nielsen genkende.
”Men de unge kommer også, fordi frikirkerne har fleksible tilbud med fokus på musik, samvær og gode oplevelser. Det tiltrækker folk, der gerne vil have en oplevelse inden for en kristen kontekst,” siger hun.
Kirkerne har netværksgrupper og sociale arrangementer ved siden af gudstjenesterne.
38 ud af de 61 unge under 30 år i stikprøveundersøgelsen nævner fællesskab og menneskelige relationer som nogle af årsagerne til, at de kommer i en frikirke.
Ifølge Marie Vejrup Nielsen handler fællesskabet ikke så meget om bibellæsning, men mere om at leve det kristne liv i praksis sammen med andre.
”Det handler om, hvordan troen kan gøre en forskel for dig,” siger Marie Vejrup Nielsen.
Grafik: Stor forskel på frikirkernes medlemstal
I bred forstand er alle kirker undtagen folkekirken betegnet som frikirker. I en mere snæver forstand er en frikirke en protestantisk kirke, som udspringer af en vækkelse, fx Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Metodistkirken eller Pinsekirkerne.
Der er omkring 300 frikirkemenigheder i Danmark med cirka 25.000 medlemmer tilsammen.
Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011.
Kontrast til den klassiske folkekirke
På den anden side af vejen rækker en folkekirkes klassiske kirketårn ud efter skyerne. Men Citykirken Aarhus har ingen kirkeklokker, og bygningen minder mest af alt om et konferencecenter. Indenfor er der en café, hvor folk drikker kaffe og sludrer.
Menneskemængden strømmer fra caféen over mod salen, hvor gudstjenesten skal til at starte. Charlotte sætter sig som en af de sidste. Bagved hende står tre producere, der har ansvaret for lys, lyd og PowerPoint-show.
Der er helt mørkt i salen bortset fra lyset på scenen, der skifter farve. Et vers fra en engelsk lovsang løber henover storskærmen. ”Jesus, I love you,” står der.
Bandet spiller kristen pop, mens røg pulser fra en røgmaskine. Charlotte lukker øjnene og synger sammen med resten af salen. Hun rejser sig op til lovsangen, og kroppen følger rytmen. Nogle kirkegængere har armene i vejret eller ud til siden.
↑ En halv time før gudstjenesten går i gang, tager Charlotte Falch Rasmussen imod folk. Den tjans har hun hver tredje søndag.
Citykirken (tv.) ligger i Aarhus-bydelen Hasle, lige ud til Viborgvej. Overfor ligger Hasle Kirke. →
Dilemmaet ved det moderne
Charlotte elsker lovsangene og livebandet med stortromme og elguitar. Men det vigtigste for hende er, om hun kan mærke Gud.
”I sidste ende handler det om, at jeg aktivt vælger at lytte til Gud. Det kræver noget af min egen mentale indstilling, uanset hvordan stilen i kirken er,” siger Charlotte.
Ifølge præst Jürgen Galonska er frikirkens moderne udtryk ikke for alle. Men han tror, at det tiltrækker mange mennesker. Især unge som Charlotte. Det kan dog også blive for meget, erkender han.
”Vi har haft gudstjenester, hvor der var for meget lys og bimlen og bamlen. Det blev folk distraheret af,” siger Jürgen Galonska.
For ham er det vigtigt, at musikken og formen hjælper folk med at mærke Guds nærvær. Men det stiller krav til indholdet. Derfor prøver kirken at holde prædikener, der er relevante for kirkegængerne. Til sidste gudstjeneste har tre studerende for eksempel fået lov til at holde en prædiken. Det giver et frisk pust, mener Jürgen Galonska.
”De tre studerende talte om deres egen tro og dagligdag. Gudstjenesten må gerne vise, hvad man kan bruge Gud til i ens liv,” siger han.
En konservativ kristendom
Charlotte har haft en kristen opvækst. Det gælder mange af de unge i frikirkerne, påpeger religionsforsker Marie Vejrup Nielsen.
”Der er ikke en kæmpe rekruttering af unge, som hidtil ikke har været religiøse, og som pludselig bliver en del af de karismatiske frikirker,” siger hun.
De fleste almindelige unge vil for eksempel ikke synes om, at kirkerne fraråder sex før ægteskab.
Frikirkerne tilhører nemlig en konservativ variant af kristendommen, understreger Marie Vejrup Nielsen. Skilsmisse, sex før ægteskabet og homoseksualitet hører sig ikke til, og alkohol skal holdes på et minimum. Men det betyder ikke, at homoseksuelle eller fraskilte bliver sorteret fra ved døren.
”Hvis man går de her kirker på klingen, vil de sige, at homoseksualitet er en synd. Men faktisk er det ikke så vigtigt for dem. De vil bare gerne have folk ind i kirken,” siger religionsforskeren.
Charlotte vender håndfladerne opad og lukker øjnene, mens præsten beder.
“Min tro giver mig mulighed for at indgå i en sammenhæng, hvor jeg ikke er verdens centrum. Det er egentlig meget befriende,” siger hun.
Kan føle sig splittet
For Charlotte er det et paradoks både at være ung og kristen. På den ene side tilhører hun en generation af unge, som typisk ikke giver meget for religiøse regler. På den anden side lever hun efter Bibelen.
“For mig er det alt eller ingenting. Jeg kan ikke fravælge de lidt ubehagelige dele af Bibelen. Men nogle gange er jeg splittet mellem det, jeg læser i Bibelen, og hvordan jeg har det som menneske,” siger Charlotte.
Hun ønsker ikke at dømme andre for ikke at leve et kristent liv. Sådan har hun bare valgt at leve.
Det er langt fra alle danske unge, der som Charlotte har valgt at tage Bibelens ord til sig i en frikirke. Men det står klart, at nogle frikirker vinder frem hos flere unge. Det gælder især de nye, karismatiske frikirker, mens de gamle, mere traditionelle frikirker – ligesom folkekirken – typisk har sværere ved det.