Tema: Frikirker i Danmark

Eksamensprojekt af Andreas Nykjær og Frida Fisker - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Hvad sker der ude i de danske frikirker?

Selvom frikirkerne er en minoritet sammenlignet med folkekirken, har de stadig en betydning – både personligt for medlemmerne, men også for samfundet generelt.

I dette eksamensprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har Andreas Nykjær og Frida Fisker undersøgt, hvordan det står til ude i de danske frikirker.

Får de nye medlemmer, eller mister de medlemmer? Hvilken opgave udfører kirkerne i lokalsamfundet? Og hvilke fordomme lever stadig om frikirker og deres medlemmer?

Gå på opdagelse i temasitets tre historier, hvor vi forsøger at belyse forskellige vinkler på frikirkerne i Danmark.

Feature: Laserlys og lovsang får de unge med til gudstjeneste

Med stærke fællesskaber, præster uden præstekjoler og tidssvarende prædikener formår de karismatiske frikirker at tiltrække nye medlemmer. Kirkernes moderne og alsidige tilbud gør dem især attraktive for unge.

Feature: Frikirker samarbejder mere med kommunen om at hjælpe udsatte

Flere kommuner har fået øjnene op for, at danske frikirker kan være en medspiller i det sociale arbejde. I takt med at velfærdsstaten trækker sig tilbage, kan kirkerne komme til at spille en større rolle, vurderer forsker. 

Podcast: Ung og kristen i en frikirke

Det er ikke uden fordomme og udfordringer at være ung og kristen i en moderne verden. Vi har talt med tre unge, der er med i en frikirke og lige nu går på bibelskole i Mariager. For dem er troen det hele værd.