FoodBank og flygtningehjælp: Frikirker samarbejder mere med kommunen om at hjælpe udsatte
Flere kommuner har fået øjnene op for, at danske frikirker kan være en medspiller i det sociale arbejde. I takt med at velfærdsstaten trækker sig tilbage, kan kirkerne komme til at spille en større rolle, vurderer forsker.
Tekst og foto: Andreas Nykjær og Frida Fisker
“FoodBank handler meget om mad, men det er også et sted, man kan føle sig tryg,” fortæller Else-Marie Hansen, der er præst i frikirken.
I FoodBank deler frikirken hver mandag gratis overskudsmad ud til værdigt trængende. Alle er velkomne. Også selvom de ikke tror på den samme gud som frikirken. Eller på nogen gud overhovedet, understreger præsten.
Tæt på indgangsdøren sidder en af de frivillige og holder styr på numrene. Der kommer typisk 70-90 mennesker og trækker et nummer. Nummersystemet er nødvendigt, fortæller Else-Marie Hansen.
“Det giver mindst slåskamp, hvis dem, der kommer først, får mad først,” siger hun.
De har haft slåskampe tidligere. Flere flygtninge er kommet hertil med en fattigdomsmentalitet, hvor de har været vant til at skulle overleve, fortæller præsten. Det vidner ifølge hende om, at der er et stort behov for maduddelingen.
Mens man venter på, at det bliver ens tur til at få mad, kan man sidde i caféen og få sig en kop kaffe og en sludder.
I skyggen af velfærdsstaten
FoodBank er et eksempel på de sociale indsatser, som Apostolsk Kirke i Aalborg og mange andre frikirker i vores undersøgelse* laver. Nogle steder er det især fattige familier, kirkerne hjælper. Andre steder er det hjemløse. Ligesom folkekirken har mange frikirker fokus på julehjælp i december måned. Flere frikirker, vi har talt med, har også særlige tilbud for flygtninge og indvandrere.
Det sociale arbejde er en del af kirkernes selvforståelse. Tidligere var det især de allersvageste i samfundet, som frikirkerne havde fokus på at hjælpe. Men nu er det en lidt bredere gruppe af mennesker, de rækker ud til, fortæller Marie Vejrup Nielsen, der er religionsforsker og leder af Aarhus Universitets Center for Samtidsreligion.
En af årsagerne til frikirkernes store fokus på socialt arbejde er ifølge hende, at velfærdsstaten i disse år trækker sig tilbage. Der bliver mindre hjælp at hente derfra.
“Velfærdsstaten har skygget meget for den slags socialt arbejde, fordi man fik hjælpen fra det offentlige. Men nu bliver der mere plads til, at kirken kan komme tilbage på banen,” siger Marie Vejrup Nielsen.
Det sociale arbejde giver kirkerne mulighed for at skabe synlighed om sig selv i lokalsamfundet. Og så er det en måde at engagere de mange frivillige på.
*Læs mere om metoden
i vores undersøgelse her.
Fra gul pris til gratis
Flere timer før de første FoodBank-brugere er mødt op i Apostolsk Kirke i Aalborg, er forberedelserne allerede i fuld gang. Et team af frivillige har kørt rundt til forskellige supermarkeder hele formiddagen for at hente overskudsmaden.
En ældre mand kommer prustende ind ad døren. I favnen bærer han en brødkasse læsset med kanelstænger fra Rema. Trods gule priser er de ikke blevet solgt. Og nu er de havnet her i frikirkens FoodBank.
“Man får syn for sagen med, hvor mange ting der bliver smidt ud. Ting, som faktisk stadig kan bruges,” fortæller Tina Milton, som er leder i FoodBank.
Maden bliver stablet på borde i den ene ende af kirkerummet, som minder om et forsamlingshus, hvor værten har sat et stort skilt med bogstaverne J-E-S-U-S op på scenen.
Godt ti frivillige er i fuld gang med at sortere mad med mugpletter fra.
“Skal de her ud? De føles fine,” spørger frivillig Kirstine Damkjer med et lyst landbrød i hænderne.
“Du skal kigge oven på dem,” svarer Tina Milton.
Landbrødet klarer bedømmelsen og ender i kassen med brød, som deles ud til de fremmødte ude i cafeen, så snart maduddelingen åbner.
Tina Milton, Kirstine Damkjer og de øvrige frivillige tæller maden, så de sikrer sig, at der er nok til alle. I dag er der rigeligt med mad, så alle må tage tre bakker æg.
Åbenhed for frikirkernes arbejde
Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet og har lavet et forskningsprojekt om danske frikirker. Han peger på, at mange kommuners syn på frikirkerne har ændret sig de seneste 20 år.
“Hidtil har kommunerne tænkt, at hvis de overhovedet ville samarbejde med nogen, så var det med folkekirken,” siger Kurt E. Larsen.
Men nu ser man flere steder, at frikirkernes sociale arbejde er blevet bemærket af kommunen. Det skyldes især frikirkernes indsats for flygtninge og integration, da flygtningestrømmen var på sit højeste.
“Det har åbnet dørene for samarbejdet. Flere kommuner har fundet ud af, at frikirkerne i forvejen gjorde et socialt arbejde for etniske danskere,” siger Kurt E. Larsen.
Tilbud skal være for alle
På kommunekontoret i Aalborg er det også tilfældet. Her startede samarbejdet for alvor i 2014, efter at flere frikirker hjalp med at integrere de mange nytilkomne flygtninge.
“Vi har fået øje på, hvor mange muligheder og god vilje de har,” siger Trude Christensen, sekretariatsleder af Center for Tværfaglig Forebyggelse i Aalborg Kommune.
Socialkontoret formidler blandt andet flere frikirkers sociale initiativer til borgere, der kunne have brug for dem. Hvis nogle borgere har brug for at finde noget billig mad, kan kommunens medarbejdere for eksempel gøre opmærksom på FoodBank.
Men Trude Christensen understreger, at det ikke er alle slags sociale tilbud fra religiøse organisationer, som kommunen formidler til borgerne.
“Vi vil typisk ikke gå ind i et samarbejde, hvis det er et tilbud kun for borgere af én bestemt religiøs overbevisning. Tilbuddet skal være for alle,” siger hun.
Det er både unge og ældre, etniske danskere og indvandrere, der kommer for at få gratis mad i FoodBank.
Nu regner man med frikirkerne
Tilbage i cafeen har præst Else-Marie Hansen netop skudt maduddelingen i gang. Et udenlandsk ægtepar trækker deres trolley med ind i kirkerummet, hvor maduddelingen foregår.
Da FoodBank startede i 2016, var det hovedsageligt flygtninge og indvandrere, der kom. I dag kommer der også flere og flere etniske danskere, der er ramt økonomisk eller socialt.
Kirstine Damkjer har tidligere selv gjort brug af FoodBank, da hun var studerende på SU.
“Det var en stor lettelse at kunne komme her, når jeg ikke havde så mange penge og to børn derhjemme,” fortæller hun.
Nu hjælper hun til som frivillig i FoodBank, når hun har fri om mandagen.
“Folk bliver så taknemmelige. Det gør mig bare glad i hjertet,” siger Kirstine Damkjer.
Præst Else-Marie Hansen kan godt mærke, at kommunen nu i højere grad regner med frikirkerne. Der er blevet skabt tillid, mener hun.
“I mit lange liv har der ikke tidligere været sådan en åbenhed over for frikirkerne fra samfundets side. Nu er kommunen meget mere åben over for vores arbejde og beder os om at hjælpe.”