Podcast: Ung og kristen i en frikirke

Det er ikke uden fordomme og udfordringer at være ung og kristen i en moderne verden. Vi har talt med tre unge, der er med i en frikirke og lige nu går på bibelskole i Mariager. For dem er troen det hele værd.

 

Podcast af Andreas Nykjær og Frida Fisker

Ditte Alexia Kjøller Maibom, 21 år

Er kommet i Salem Frikirke i Frederiksværk, siden hun var helt lille, fordi hendes familie kom der. Lige nu går hun på Mariager Højskole, men hun overvejer at uddanne sig til psykolog eller terapeut engang i fremtiden.

Amalie Kiel Wæver, 21 år

Startede med at komme i Thisted Pinsekirke for godt fem år siden, da hun gik i gymnasiet. Nu går hun på Mariager Højskole, hvor hun tager en bachelor i teologi. I fremtiden vil hun gerne arbejde som præst i en frikirke.

Kristian Dolberg, 26 år

Startede med at komme i Aarhus Citykirke for tre år siden, imens han studerede musikvidenskab på Aarhus Universitet. Lige nu går han på Mariager Højskole, hvor han også tager en bachelor i teologi.